▼
Vær opmærksom på: Dette er kun målet med denne diæt, ikke nødvendigvis dens resultat. Resultaterne varierer fra person til person. Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.
Der findes mange forskellige variationer af agurkekuren. Normalt varer disse mellem 7-14 dage, og det hævdes normalt, at man kan tabe sig omkring et kilo om dagen.
Agurkekuren er en typisk crashdiæt. Du indtager en (meget) lav mængde kalorier i en kort periode for at tabe dig så hurtigt som muligt.
Mens du følger agurkekuren, spiser du som forventet en masse agurk. Du kan spise agurk alene, men du kan også spise den i form af en agurkesalat (for eksempel: en salat med yoghurt, agurk, løg, hvidløg, salt og peber) eller en agurkeshake (for eksempel: æble, agurk og spinat blandet i en blender).
Når du følger denne diæt, spiser du proteinrige produkter som nødder, magert kød, æg og fisk. I nogle varianter kan du også spise produkter med et relativt højt indhold af kulhydrater som brune ris eller kartofler.
Dagen starter med en omelet med grøntsager og 2 hårdkogte æg til morgenmad. Mellem morgenmad og frokost er det tilladt at spise en snack, for eksempel: fersken, æble eller nogle usaltede nødder.
Til frokost må du spise en skive hvedebrød eller fuldkornsbrød. Derudover spiser du agurkesalat. Om eftermiddagen må du spise en agurkeshake som snack.
Til aftensmad må du spise 100 gram magert kød eller 100 gram fisk og 200 gram grøntsager. Senere på aftenen må du spise et stykke frugt som snack.
Hvis du føler dig sulten mellem måltiderne, kan du spise rå agurk(er) eller agurkesalat.
De forskellige versioner af diæten anbefaler normalt at drikke (nok) vand og te.
Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.
Eksempler på andre crashdiæter er 17-dages diæten, 1200-kaloriediæten og kålsuppediæten.
Bevæg dig efter eget skøn
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.