Vær opmærksom på: Dette er kun målet med denne diæt, ikke nødvendigvis dens resultat. Resultaterne varierer fra person til person. Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.
Ifølge skaberne er denne diæt beregnet til at få dig til at spise sundere. Ideen bag den er, at opvarmning af mad ødelægger visse næringsstoffer.
Rå mad betyder her, at den ikke er blevet tilberedt (for eksempel kogt eller stegt), men også at den er økologisk og uforarbejdet.
Hvis du følger denne diæt, spiser du primært rå frugt, rå grøntsager og rå korn. Diæten kan derfor være egnet til vegetarer og veganere. Råt kød og rå fisk er dog tilladt.
Nogle mennesker, der vælger at følge denne diæt, holder sig til 100% rå mad, men det er også en mulighed at spise på denne deltid.
Det er altid vigtigt, at du indtager alle de rigtige næringsstoffer. Nogle mennesker, der følger raw food-diæten, forsøger at opnå dette ved at tage kosttilskud. Det anbefales at søge råd hos en læge, diætist eller anden professionel, hvis du ønsker at starte på denne diæt.
Denne diæt er ikke egnet til alle (for eksempel er den ikke egnet til børn, gravide kvinder, ældre, personer med et svagt immunforsvar eller (kronisk) syge). Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne diæt.
Rå mad kan også forårsage madforgiftning. Tilberedning eller stegning dræber normalt bakterier, for eksempel. Derfor anbefales det at vaske sin mad grundigt og undgå at spise visse typer mad rå (f.eks. visse typer kød). Kontakt en læge, diætist eller anden fagperson om dette.
Bogen 'Rå og sund' er skrevet af Judita Wignall.
Du behøver ikke bevæge dig eller dyrke sport på denne diæt
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.