▼
Vær opmærksom på: Dette er kun målet med denne diæt, ikke nødvendigvis dens resultat. Resultaterne varierer fra person til person. Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.
Intermitterende faste er et spisemønster, hvor du skifter mellem at faste og spise i (variable) tidsintervaller. Det begrænser det tidsrum, du må spise, men har ingen regler for, hvad du må spise.
Periodisk faste er baseret på ideen om, at menneskekroppen godt kan klare perioder uden mad, fordi folk tidligere (og stadig i dag) ikke altid havde adgang til mad.
Hvis du beslutter dig for at udføre periodisk faste, kan du starte med at tænke over, hvor længe du gerne vil faste. Nogle mennesker faster i 14 timer, andre i mere end 24 timer. Dette afhænger meget af, hvad der passer bedst til deres liv og deres krop. Det er for eksempel muligt at springe morgenmaden over. I dette eksempel spiser du fra kl. 12:00 til 20:00. Resten af dagen, i alt 16 timer, er reserveret til faste.
I fasteperioden må du ikke spise noget. Du må dog drikke te, kaffe og vand.
Efter et måltid kan du stole på den energi, du har absorberet i et stykke tid. Hvor længe afhænger af mange faktorer. For eksempel hvor aktiv du er på det tidspunkt.
Antagelsen her er, at du kan bruge den energi, du har optaget, i cirka 8-12 timer efter dit sidste måltid. Efter dette tidspunkt burde du begynde at forbrænde (flere) reserver. Ideen er, at dette kan hjælpe dig med at tabe dig.
Som beskrevet i TRF-diæten (en variant af periodisk faste), handler denne diæt om, hvornår du spiser, ikke hvad du spiser. Derfor er det tilladt at spise og drikke hvad som helst, så længe det er uden for din fasteperiode.
Det er vigtigt at bemærke, at periodisk faste er forskellig fra religiøs faste. Religiøs faste handler om afholdenhed af spirituelle årsager. Dette kan være afholdenhed fra mad, men også afholdenhed fra f.eks. rygning, alkohol og sex.
Periodisk faste har i sig selv ingen spirituelle aspekter og fokuserer kun på afholdenhed fra mad i bestemte perioder.
Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt, især hvis du har diabetes eller tarmproblemer.
Adskillige diæter bruger periodisk faste. Nogle er varianter, hvor man faster i en bestemt periode, såsom 4:3-diæten, 5:2-fastediæten og 8-timers-diæten (eller Dr. Ludidi-fastemetoden, der kombinerer de to sidste).
Andre kombinerer ideen om periodisk faste (når du spiser) med råd om, hvad du skal spise. Eksempler på sådanne diæter er Longevity-diæten, Galveston-diæten, Shepherd's-diæten og Fast 800.
Der findes også en diæt, hvor du forsøger at få din krop til at tro, at du faster: Faste-efterligningsdiæten.
Bevæg dig efter eget skøn
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.