▼
Vær opmærksom på: Dette er kun målet med denne diæt, ikke nødvendigvis dens resultat. Resultaterne varierer fra person til person. Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.
Den nordiske kost, også kaldet 'den nordiske måde' eller 'ny nordisk kost', er baseret på produkter, der er almindeligt spist i de nordiske lande. Kosten har et højt proteinindhold og fokuserer på produkter med en lav GI-værdi.
Det glykæmiske indeks (GI) spiller en vigtig rolle i denne diæt. Alle produkter, der indeholder kulhydrater, er angivet på dette indeks og har en værdi fra 0-100. Denne værdi angiver, hvor meget produktet får dit blodsukker til at stige.
Når man følger den nordiske kost, spiser man primært produkter med en lav GI-værdi og færre produkter med en høj(ere) GI-værdi.
Kosten indeholder meget (fed) fisk og andre produkter fra havet eller søer. Kød spises mindre. Det kød, du spiser, bør være af høj kvalitet, helst fra naturen.
Udover mindre kød og mere fed fisk indeholder kosten (meget) frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter, (fedtfattige) mejeriprodukter og rugbrød. Der bruges også bønner, ærter, nødder og frø.
Kød, æg og fede mejeriprodukter bør dog spises med måde. Derudover bør forarbejdede produkter og drikkevarer med tilsat sukker undgås. Brug af kosttilskud anbefales heller ikke.
Den nordiske kost bruger mange produkter, der typisk bruges i de nordiske lande, såsom elgkød, rapsolie, islandsk yoghurt, blåbær, majroer og sild.
Diæten har ikke til formål at tabe sig hurtigt. Fokus er primært på at opretholde din vægt efter at have tabt den.
Vægten i kosten er på at spise bæredygtigt ved at vælge lokale, økologiske og sæsonbestemte produkter og smide så lidt ud som muligt. Derudover foretrækkes det at lave sine egne måltider.
Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.
Der findes adskillige bøger om den nordiske kost, hvor du kan finde mere information om denne diæt. Nogle eksempler er:
Den nordiske kost sammenlignes ofte med middelhavskosten. Eksempler på andre diæter, der bruger det glykæmiske indeks, er lav-GI-diæten, langsomme kulhydratdiæten, Montignac-diæten og GI-diæten.
Bevæg dig efter eget skøn
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.