▼
Vær opmærksom på: Dette er kun målet med denne diæt, ikke nødvendigvis dens resultat. Resultaterne varierer fra person til person. Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.
Provokationskuren kaldes også madprovokationskuren. Nogle kure omtaler den som 'genindførelsesfasen'. En provokationskur udføres normalt efter en eliminationskur.
Start aldrig bare på en provokationskur. Kontakt først en læge eller diætist.
En provokationsdiæt anvendes ofte, når symptomer indikerer en fødevareallergi. Diæten betragtes som en vigtig metode til at diagnosticere en sådan allergi.
Ideen bag en provokationskur er, at man indtager et mistænkeligt produkt i stigende mængder for at se, om der er en reaktion.
En provokationsdiæt kan udføres alene, men udføres ofte i kombination med en eliminationsdiæt. Ved en eliminationsdiæt fjernes et eller flere produkter fra kosten i en periode på mindst 2 uger. Målet med en sådan eliminationsdiæt er at finde ud af, om symptomerne forsvinder, når man stopper med at indtage disse produkter.
Hvis eliminationskuren har reduceret eller helt elimineret generne, kan det besluttes at bruge en provokationskur for at finde ud af, om et af produkterne rent faktisk er årsagen til generne.
Du indtager det mistænkte produkt i stigende mængder. Du starter for eksempel med at påføre en lille smule af produktet på indersiden af din læbe. Hvis der ikke er nogen reaktion inden for en halv time, kan du spise eller drikke en lille mængde.
Den anden dag kan du prøve en kvart portion af produktet, den tredje dag en halv portion og den fjerde dag en hel portion.
Når man udfører provokationstesten, anbefales det normalt at teste maksimalt ét produkt ad gangen. Du kan holde styr på dine resultater i en kostdagbog og føre journal over, hvor meget af produktet du indtager, hvornår og om du har en reaktion, og hvilke foranstaltninger der er taget som reaktion. I tilfælde af en reaktion bør testen stoppes.
Provokationstesten kan udføres åben eller blindt og kan udføres derhjemme eller på hospitalet. Hvordan provokationstesten udføres, bestemmes af den behandlende fagperson (f.eks. en læge eller diætist).
Med en blind provokationstest ved man ikke, hvilket produkt der bliver testet. Dette er for at forhindre, at f.eks. frygt for en reaktion påvirker resultaterne.
Når du udfører en åben provokationsdiæt, ved både du og den ledsagende fagperson, hvilket produkt der testes.
Det er muligt, at din (allergiske) reaktion (delvist) er forårsaget af placeboeffekten. Du kan for eksempel tro, at et bestemt produkt er årsagen til dine symptomer, og at du får disse symptomer, når du indtager det, selvom de faktisk ikke er forårsaget af produktet. Du kan teste dette med en placebokontrolleret provokationstest.
I en placebokontrolleret provokationstest tilberedes to måltider til dig (f.eks. 2 pandekager), hvor kun ét måltid indeholder det produkt, der mistænkes for at forårsage symptomerne. Måltiderne tilberedes på en sådan måde, at du ikke vil mærke forskellen.
For at forhindre din læge (eller anden professionel støtte) i ved et uheld at afsløre, hvilket måltid der indeholder produktet, kan han eller hun beslutte ikke at vide det. Dette er en dobbeltblind provokationstest. Måltidet tilberedes af en person, der ikke er involveret i testen. Efter testen afsløres det, hvilket måltid der indeholdt produktet.
Hvis du har fundet et produkt, der forårsager en reaktion, kan du fortsætte med at teste, om tilberedningen, krydringen eller fremstillingen af produktet har en indflydelse. Dette vil hjælpe dig med bedre at kunne skelne, om og hvornår du kan eller ikke kan indtage produktet.
Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt. Start ikke en provokationsdiæt bare sådan her. Dette kan være farligt for dig, for eksempel fordi du kan få en allergisk reaktion.
Provokationskuren er ikke direkte sammenlignelig med andre kure, men den er blevet indarbejdet i mange andre kure, for eksempel GAPS-kuren, AIP-kuren og RED-kuren.
Bevæg dig efter eget skøn
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.