▼
Vær opmærksom på: Dette er kun målet med denne diæt, ikke nødvendigvis dens resultat. Resultaterne varierer fra person til person. Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.
Montignac-kuren blev skabt af Michel Montignac. Kuren er en af de første kure, der bruger det glykæmiske indeks. Ideen er, at man undgår produkter med en høj GI-værdi. Man gør dette for at undgå kraftige stigninger (eller 'pigge') i sit blodsukkerniveau.
Dette indeks angiver, hvor meget dit blodsukkerniveau stiger efter at have spist produkter med kulhydrater. Det er vigtigt at vide, at et produkts GI-værdi ikke kan forudsige en persons blodsukkerstigning. De individuelle forskelle er for store til dette.
Udover indekset tages mængden og typen af kulhydrater i et produkt i betragtning. Et produkt kan indeholde få kulhydrater med en høj GI-værdi. Kulhydrattypen er derfor 'dårlig', men mængden er lav, hvilket betyder, at den glykæmiske belastning er lav. Omvendt har et produkt en høj 'glykæmisk belastning', hvis det indeholder mange kulhydrater med en lav GI-værdi.
Ifølge Montignac er 'gode kulhydrater' kulhydrater med et GI-indeks under 50. 'Dårlige kulhydrater' er kulhydrater med et GI-indeks over 50. 'Dårlige kulhydrater' findes for eksempel i slik, kartofler, ris og hvidt brød.
Når du er på denne diæt, må du ikke kombinere kulhydrater med fedt i et måltid. Dette kan være vanskeligt, fordi mange 'normale' måltider ofte indeholder både fedt og kulhydrater (tænk på en sandwich med pølse). Montignac siger, at det er dårligt for din vægt at kombinere dårlige kulhydrater og fedt.
Typiske retter fra Montignac-diæten indeholder proteiner og kulhydrater eller proteiner og fedtstoffer. Kulhydrater og fedtstoffer bør ikke kombineres. Når du har spist kulhydrater, bør du vente mindst 3 timer, før du spiser fedtstoffer, og omvendt. Kulhydrater bør være 'gode kulhydrater' (se 'Gode og dårlige kulhydrater' ovenfor), og fedtstoffer bør så vidt muligt bestå af umættede fedtstoffer. Ifølge Montignac-diæten er det bedst at få dine proteiner primært fra f.eks. fisk og bælgfrugter.
Med Montignac-kuren behøver du ikke at tælle kalorier, og du må spise så mange kalorier, som du vil, så længe måltiderne passer til kurens regler.
Montignac-kuren består af to faser. 'Vægttabsfasen' og 'stabiliserings- og forebyggelsesfasen'.
Længden af denne fase afhænger af, hvor meget vægt du ønsker at tabe dig, eller hvad dine kostmål er. Fasen handler primært om at spise kulhydrater med en GI-værdi på 50 eller mindre, og målet er at forhindre kraftige stigninger i blodsukkerniveauet.
Denne fase starter, når du har nået din målvægt. Du fortsætter med at vælge fødevarer baseret på GI-værdien. I denne fase kan du lejlighedsvis bruge et produkt med en høj GI-værdi i din ret.
Der er skrevet adskillige bøger om Montignac-diæten. Nedenfor er en kort liste med nogle eksempler.
Derudover findes der adskillige kogebøger.
Lignende diæter som Montignac-diæten er South Beach-diæten, GI-diæten, lav-GI-diæten og den langsomme kulhydratdiæt.
Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt, især hvis du har nyreproblemer.
Bevæg dig efter eget skøn
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.