Vær opmærksom på: Dette er kun målet med denne diæt, ikke nødvendigvis dens resultat. Resultaterne varierer fra person til person. Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.
Monohydreringsdiæten er en variant af Mono-diæten, men er meget forskellig fra andre mono-diæter.
Når du følger monohydreringsdiæten, erstatter du alle de drikkevarer, du drikker, med vand. Det betyder, at mange mennesker er nødt til at opgive ting, de kan lide at drikke, såsom sodavand, kaffe og alkohol.
Ideen bag monohydreringsdiæten er, at du indtager mange kalorier med disse drikkevarer. Vand indeholder ingen kalorier. Så ved at erstatte alle drikkevarer med vand kan du reducere dit daglige kalorieindtag.
For at give dig en idé: et gennemsnitligt glas sodavand (tænk cola/fanta) indeholder omkring 100 kilokalorier. En øl indeholder omkring 110 kilokalorier pr. glas, og et glas vin mellem 65 og 85 kalorier pr. glas. Så hvis du drikker 3 glas sodavand og 2 øl om dagen, indtager du allerede mere end 500 kalorier, hvilket er en ret stor del af det antal kalorier, du har brug for pr. dag.
Hvad angår fravær af sodavand og alkohol, svarer monohydreringsdiæten til anbefalingerne i Disk of 5, en hollandsk retningslinje fra det hollandske ernæringscenter. Også her er rådet at undgå alkohol eller sodavand.
Kaffe og te er heller ikke tilladt, når man følger monohydreringsdiæten. Kaffe indeholder en meget lille mængde kalorier: 2 kilokalorier, hvis man drikker den uden sukker eller mælk. Te indeholder slet ingen kalorier (selv uden sukker eller mælk), men undgås alligevel med denne diæt. Der er kun én type (mono)drik: vand.
Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.
Bevæg dig efter eget skøn
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.