▼
Bemærk: dette er kun målet med denne diæt, ikke nødvendigvis resultatet. Resultater varierer fra person til person. Konsulter din læge eller diætist, før du begynder på denne (eller en anden) diæt.
Keto-diæten (også kaldet ketosediæten eller 'low carb, high fat'-diæten) var oprindeligt beregnet til at reducere antallet af anfald hos personer med epilepsi, men bruges nu også til vægttab.
Målet med diæten er blandt andet at få kroppen til at forbrænde fedt i stedet for kulhydrater. Kulhydrater omdannes til glukose, fedt til ketoner. Hvis der er mangel på glukose i blodet, skifter kroppen til ketoner som energikilde ifølge diætens ophavsmænd. Ideen er, at dette skift til fedtforbrænding (også kendt som ketose) opnås ved at spise få kulhydrater og mere fedt.
Ketose er en metabolisk tilstand, der opstår, når kroppen ikke har nok kulhydrater til at bruge som primær energikilde, og begynder at nedbryde lagret fedt for at producere molekyler kaldet ketoner.
Ketose kan opstå i forskellige situationer, såsom under faste, ved langvarig motion eller når man følger en kulhydratfattig, fedtrig diæt som keto-diæten.
Det er vigtigt at bemærke, at en tilstand af ketose ikke nødvendigvis altid er gavnlig og kan være skadelig i visse situationer, såsom hos personer med visse medicinske tilstande eller under graviditet.
Det er også vigtigt at bemærke, at ketose nogle gange kan give bivirkninger, såsom dårlig ånde, forstoppelse og træthed, især i de første stadier, når man skifter til en kulhydratfattig, fedtrig diæt. Det anbefales derfor at konsultere en sundhedsprofessionel, før man starter på en ketogen diæt eller foretager større ændringer i sin kost.
Keto-diæten er en fedtrig, moderat protein- og meget kulhydratfattig diæt, hvor dit kalorieindtag typisk består af cirka:
Disse forhold kan variere lidt afhængigt af individuelle behov og mål.
I praksis betyder det typisk, at man spiser fødevarer, der er rige på sunde fedtstoffer, såsom avocado, nødder og frø, olivenolie og fed fisk, mens man begrænser eller undgår fødevarer, der er rige på kulhydrater, såsom kornprodukter, sukker og stivelsesholdige grøntsager. Proteinindtaget er typisk moderat og kan komme fra kilder som kød, fjerkræ, fisk, æg og mejeriprodukter.
Det er vigtigt at bemærke, at selvom keto-diæten er rig på fedt, lægges der vægt på sunde fedtstoffer fra hele, uforarbejdede fødevarer frem for usunde fedtstoffer fra forarbejdede fødevarer eller frituremad.
Udover den Standard Ketogene Diæt (SKD), som beskrevet ovenfor, findes der flere forskellige underkategorier af keto-diæten, som hver har deres unikke tilgang til at opnå ketose. Her er nogle eksempler:
Eksempler på andre underkategorier af keto-diæten er:
Ophavsmændene til keto-diæten siger, at kombinationen af at spise få kulhydrater (som ved Atkins-diæten) og at spise meget fedt er god til vægttab. Kroppen skulle forbrænde mere fedt og lagre mindre fedt som reserve (afhængigt af hvor meget du spiser).
Derudover kan diætens høje fedtindhold, moderate proteinindhold og lave kulhydratindhold hjælpe med at reducere appetitten og øge mæthedsfornemmelsen, hvilket kan føre til et reduceret kalorieindtag. Fedtrige fødevarer kan være mere mættende og tilfredsstillende end kulhydratrige fødevarer, hvilket kan hjælpe med at reducere trang og forhindre overspisning.
Keto-diæten sammenlignes ofte med Atkins. Begge diæter er kulhydratfattige og indebærer at begrænse kulhydratindtaget for at fremme vægttab og forsøge at forbedre det generelle helbred. Den centrale lighed mellem de to diæter er, at de begge fremmer ketose, hvor kroppen skifter fra at bruge glukose som primær energikilde til at bruge ketoner fra lagret fedt.
Der er dog nogle forskelle mellem Atkins og Keto-diæten. Her er nogle af de vigtigste forskelle:
Samlet set, selvom der er ligheder mellem Atkins og keto-diæter, er keto-diæten typisk mere restriktiv med hensyn til kulhydratindtag og lægger vægt på hele, uforarbejdede fødevarer.
Der findes flere diæter, der kan sammenlignes med keto-diæten med hensyn til makronæringsforhold og fokus på lavt kulhydratindtag. Her er nogle eksempler:
Konsulter din læge eller diætist, før du begynder på denne (eller en anden) diæt, især hvis du har diabetes eller et højt kolesteroltal.
Bevæg dig efter eget skøn
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.