▼
Vær opmærksom på: Dette er kun målet med denne diæt, ikke nødvendigvis dens resultat. Resultaterne varierer fra person til person. Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.
GI-diæten er baseret på det glykæmiske indeks (deraf navnet 'GI-diæt'). Du spiser mad med en lav GI-værdi i et forsøg på at føle dig mæt i længere tid (og forhåbentlig mindre tilbøjelig til at spise mere). Derudover undgår du produkter med en høj GI-værdi så meget som muligt.
GI-indekset giver mad en værdi, der angiver, hvor meget den får blodsukkerniveauet til at stige. Kun produkter, der indeholder kulhydrater, er angivet på indekset. Værdierne går fra 0 til 100. Glukose (sukker) har den højeste værdi: 100. Værdien angiver, om et produkt får dit blodsukkerniveau til at stige meget hurtigt eller meget langsomt.
Ifølge forfatterne af diæten kan man bruge det glykæmiske indeks til at tabe sig. Mad med en lav GI-værdi forårsager en lille, langsom og længerevarende stigning i blodsukkerniveauet. Dette skyldes, at kulhydraterne nedbrydes langsommere og derfor frigiver sukkerarter til blodet langsommere.
Fordi stigningen varer længere, føler du dig mæt i længere tid og er mindre tilbøjelig til at spise (eller snacke) igen, ifølge opfinderne af denne diæt. Hvis du spiser mad med en høj GI-værdi, oplever du en stor, hurtig og kort stigning i blodsukkerniveauet (en såkaldt 'peak'). Det betyder, at du føler dig mæt i kortere tid, og du er mere tilbøjelig til at have lyst til at spise mere.
Nogle varianter af GI-diæten anbefaler også at spise mindre (mættet) fedt. Dette gør diæten vanskeligere, da nogle produkter med en lav GI-værdi, såsom mørk chokolade, indeholder meget (mættet) fedt.
Et produkts GI-værdi bestemmes af typen og mængden af kulhydrater. Derudover påvirker fedtstofferne og proteinerne i et produkt også GI-værdien, da de ifølge opfinderne påvirker, hvordan (og om) kulhydraterne absorberes i kroppen.
Det har også betydning, hvordan produktet forarbejdes eller tilberedes (f.eks. tilberedes eller bages). Kombinationen af produktet med andre fødevarer har også en effekt. Derfor kan du ikke blot lægge GI-værdierne sammen, hvis du spiser et måltid med forskellige produkter, da produkterne påvirker hinandens GI-værdier.
Derudover er der individuelle forskelle på grund af fordøjelsen. Derfor kan et produkts GI-værdi ikke forudsige blodsukkerstigningen for én person. Dette skal bestemmes pr. person. Indekset bruger derfor gennemsnit.
Som et alternativ til det glykæmiske indeks findes også den glykæmiske belastning. Ud over GI-værdien tages der højde for, hvor meget af produktet du spiser. Belastningen bestemmes ved at gange mængden af kulhydrater med GI-værdien og dividere det med 100:
[Antal kulhydrater] x [GI-værdi] / 100 = glykæmisk belastning.
Hvis den glykæmiske belastning er 10 eller lavere, er belastningen relativt lav. En værdi på 20 eller mere gør belastningen relativt høj.
Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt, især hvis du har diabetes.
Der er skrevet adskillige bøger om GI-diæten. Nogle eksempler er bøgerne af Rick Gallop eller af Antony Worrall Thompson. Der findes også adskillige e-bøger.
En lignende diæt er Montignac-diæten.
Bevæg dig efter eget skøn
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.