▼
Vær opmærksom: dette er kun målet med denne diæt, ikke nødvendigvis resultatet. Resultater varierer fra person til person. Konsulter din læge eller diætist, før du starter på denne (eller en anden) diæt.
GAPS-diæten blev skabt af Dr. Natasha Campbell-McBride og er baseret på den specifikke kulhydratdiæt.
Som med den specifikke kulhydratdiæt er det vigtigste her at spise færre polysakkarider og disakkarider. Monosakkarider (enkle kulhydrater) er tilladt.
En vigtig forskel fra den specifikke kulhydratdiæt er, at GAPS indeholder mange fermenterede fødevarer.
GAPS-diæten fokuserer på at behandle forskellige psykologiske og fysiologiske tilstande ved at genoprette tarmfloraen og det ’lækende tarmsyndrom’.
Psykologiske og fysiologiske tilstande, der nævnes, omfatter autisme, ad(h)d, kroniske tarmproblemer, depression, dysleksi, spiseforstyrrelser, OCD, gigt, skizofreni og Tourettes syndrom.
Hvis du har, eller tror du har, en af disse tilstande, skal du kontakte din læge. Start ikke bare på GAPS-diæten. Hvis du har spørgsmål om GAPS-diæten, kan du også kontakte en diætist.
Dr. Campbell-McBrides teori er, at forskellige psykologiske og fysiologiske tilstande kan tilskrives et ’lækende tarmsyndrom’. Lækende tarme tillader stoffer og organismer at trænge ind i kroppen, som ikke burde være der.
GAPS-diæten forsøger at genoprette tarmfloraen og det lækkende tarmsyndrom. Dette gøres ved at fjerne forskellige fødevarer fra din kost, herunder korn, pasteuriserede mejeriprodukter, raffinerede kulhydrater og stivelsesholdige grøntsager.
Fokus i diæten er at fjerne fødevarer, der er svære at fordøje eller skadelige for tarmfloraen. I forskellige faser udelukkes disse fødevarer fra kosten og genindføres derefter én for én. GAPS-diæten er derfor en eliminationsdiæt.
En eliminationsdiæt er beregnet til at finde fødevarer, du er (hyper)følsom eller allergisk overfor. Ved helt at undgå forskellige fødevarer i en vis periode og derefter genindføre dem én for én, forsøger en eliminationsdiæt at finde ud af, om du har en (hyper)følsom eller allergisk reaktion på én eller flere af disse fødevarer.
GAPS-diæten består af tre forskellige faser: introduktionsfasen, fuld GAPS-fasen og genintroduktionsfasen.
Introduktionsfasen kaldes også ’tarmhelingsfasen’. Afhængig af dine symptomer kan denne fase vare fra 3 uger til et år og er opdelt i 6 trin.
Det anbefales at blive i et trin i mindst 3-5 dage. Hvis du oplever tarmproblemer, er det en grund til ikke at gå videre til næste trin og eventuelt gå tilbage til et tidligere trin.
For hvert trin er der nye produkter, du må spise. Ved hver ny fase må du fortsætte med at spise alle produkterne fra de tidligere trin.
I det første trin spiser du hjemmelavet kød- eller fiskebouillon, kød- eller fiskeretter eller suppe og drikker frisk ingefærte, kamillete (med honning) og/eller renset vand. Du indtager også produkter rige på probiotika, såsom hjemmelavet yoghurt og kefir.
I det andet trin må du spise rå æggeblommer, kød/fisk og grøntsagsgryderetter, fermenteret fisk og hjemmelavet ghee. Du begynder også at spise flere fermenterede produkter.
I dette trin må du tilføje avocado, fermenterede grøntsager, pandekager (efter GAPS-opskrift) og røræg lavet med ghee, andefedt eller gåsefedt til din kost.
I trin 4 tilføjes grillet eller stegt kød og koldpresset olivenolie til kosten. Du må også spise milkshakes og brød (for begge findes en specifik GAPS-opskrift).
I trin 5 tilføjes æblemos, rå grøntsager og grøntsagsjuice, eventuelt med lidt frugt (ingen citrus).
I det sidste trin må du spise rå frugter (inklusive citrusfrugt), (mere) honning og nogle søde sager. Efter dette trin går du videre til ’Fuld GAPS’-fasen.
’Fuld GAPS’-fasen kaldes også vedligeholdelsesfasen og kan vare mellem 1,5 og 2 år. I denne fase baserer du din kost på frisk kød, animalsk fedt, fisk, æg, fermenterede produkter, grøntsager, frugt og skaldyr. Du må også spise nogle nødder.
Vedligeholdelsesfasen indeholder også en række regler:
Hvis du har haft normal fordøjelse i mindst 6 måneder, må du fortsætte til fase 3. I denne sidste fase kan du langsomt genindføre produkter i din kost. Hver gang din afføring forbliver normal i 2-3 dage, kan du genindføre et nyt produkt.
Efter at have gennemgået alle faser og fundet ud af, hvilke produkter du ikke tåler godt, forbliver rådet at undgå forarbejdede produkter.
GAPS-diæten gør også omfattende brug af kosttilskud. Disse omfatter kosttilskud med probiotika, essentielle fedtsyrer, fordøjelsesenzymer, torskeleverolie og fiskeolie.
Konsulter din læge eller diætist, før du starter på denne (eller en anden) diæt.
Eksempler på andre diæter, der udelukker fødevarer, er RED-diæten, FODMAP-diæten og Galveston-diæten.
Bevæg dig efter eget skøn
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.