▼
FODMAP-diæten er en diæt, der er rettet mod tarmproblemer, såsom irritabel tyktarm. Opfinderne af diæten hævder, at en 'lav' FODMAP-diæt hjælper med at bekæmpe symptomerne på tarmproblemer.
FODMAP står for 'Fermenterbare Oligo-, Di-, Monosaccharider og Polyoler'. Fermenterbare betyder, at de nedbrydes (fermenteres) af bakterier i tyktarmen. Oligosaccharider er kulhydrater, der består af en lille mængde (oligo står for 'lille') sukkerarter (tænk på glukose og fruktose). Disaccharider består af to (di)sukkerarter og monosaccharider af ét (mono)sukker. Polyoler refererer til organiske forbindelser, der indeholder to eller flere alkoholgrupper (-OH). Eksempler er mannitol og lactitol.
De kulhydrater, der er omfattet af FODMAP'er, er alle 'små' eller 'korte' kulhydrater, der vil gære i din tyndtarm. Dette er en normal proces, der forårsager dannelse af luft i maven og kan føre til oppustethed.
Et vigtigt aspekt af kosten er at finde ud af, hvilken type FODMAP'er du kan være følsom over for. Det er vigtigt at bemærke her, at FODMAP'erne ikke direkte er årsagen til eventuelle tarmproblemer, men at reducere (visse typer) FODMAP'er burde hjælpe med symptomerne, ifølge opfinderne.
Du kan finde ud af, hvilke FODMAP'er du bør reducere ved at lave en test: først stopper du helt med at spise FODMAP'er (første fase), og derefter (i anden fase af diæten) genintroducerer du FODMAP-grupperne i din kost én efter én for at finde ud af, hvilke FODMAP'er du (muligvis) er følsom over for.
Det er vigtigt ikke at følge FODMAP-diæten for længe. Dette skyldes, at du ikke får alle de næringsstoffer, du har brug for. Det er også bedst, hvis du ønsker at følge diæten, at gøre det under vejledning af en diætist eller læge.
I den første fase af FODMAP-diæten spiser du slet ingen FODMAP'er. Denne fase varer fra 3 til 8 uger, afhængigt af hvordan du reagerer på diæten.
I anden fase genintroducerer du FODMAP'er i din kost én efter én for at finde ud af, hvilke FODMAP'er du (muligvis) er følsom over for. For eksempel genintroducerer du glukose i din kost i et par dage. Hvis du ikke bemærker noget, tilføjer du en anden gruppe FODMAP'er til din kost.
Hvis du har opdaget, at du er følsom over for en eller flere FODMAP-grupper, kan du få udarbejdet din personlige kost. Med denne viden kan du forsøge at reducere dine tarmproblemer.
Faserne fokuserer på at reducere en eller flere grupper af FODMAP'er. En FODMAP-diæt kan dog også fokusere på at spise lidt mindre af alle grupper for at forsøge at reducere symptomerne på tarmproblemer.
Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt. Følg kun denne diæt under vejledning af en diætist. Det er farligt at følge FODMAP-diæten for længe.
Bevæg dig efter eget skøn
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.