Vær opmærksom på: Dette er kun målet med denne diæt, ikke nødvendigvis dens resultat. Resultaterne varierer fra person til person. Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.
Dubrow-kuren blev udtænkt af Heather og Terry Dubrow og er baseret på periodisk faste. I stedet for periodisk faste bruges udtrykket 'intervalspisning' her, fordi opfinderne ønsker at holde fokus på maden.
Dubrows hævder, at intervalspisning har en positiv effekt på dit helbred og hjælper dig med at tabe dig. Med denne diæt giver de retningslinjer for intervalspisning.
Du kan vælge mellem tre forskellige 'spor' for at tabe dig: langsomt, medium eller hurtigt. Forskellene kan findes i, hvilken periode på dagen du faster (altså ikke spiser eller drikker), og hvilken periode på dagen du spiser og drikker. Du kan skifte spor, men opfinderne anbefaler at følge et spor i mindst en uge, før du potentielt skifter spor.
Diæten består af 3 forskellige faser:
Hvis du følger Dubrow-kuren, er det tilladt at snyde. At snyde betyder at spise og drikke hvad som helst. Hvor meget og hvor ofte du må snyde afhænger af banen.
Hvis du følger den langsomme vej, må du spise et mellemmåltid én gang om ugen. Hvis du er på medium, må du snyde et helt måltid (et såkaldt 'snydemåltid'), og hvis du er på hurtigvejen, må du snyde en hel dag om ugen.
Udover banerne indeholder diæten råd om, hvad man skal spise og drikke. Dubrows giver primært eksempler på, hvad de spiser på en dag, og hvorfor.
Du kan læse mere om denne diæt i bogen 'Dubrow-diæten'.
Denne diæt er baseret på periodisk faste. Den indeholder også aspekter af 5:2-fastekuren.
Bevæg dig efter eget skøn
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.