▼
Vær opmærksom på: Dette er kun målet med denne diæt, ikke nødvendigvis dens resultat. Resultaterne varierer fra person til person. Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.
DASH står for 'Dietary Approaches to Stop Hypertension'. Det er en diæt, der har til formål at reducere eller forebygge forhøjet blodtryk. Når du er på denne diæt, følger du menuer fra bogen, som du kan tilpasse efter dine præferencer og mål. Diæten kan også bruges til at tabe sig og hævdes at være egnet til forhøjet blodtryk, nyreproblemer og diabetes. Rådfør dig med en diætist eller læge, før du starter denne diæt.
For at forebygge eller reducere forhøjet blodtryk er det ifølge forfatterne vigtigt at indtage kalium, calcium, magnesium, protein og fibre. Menuerne i bogen indeholder derfor den rette mængde af disse stoffer.
Hvis du er på DASH-kuren, spiser du mange grøntsager, produkter med magert protein (produkter, der indeholder mindre end 2-3 gram fedt og meget protein) og mejeriprodukter med lavt eller fedtfattigt indhold. Derudover indeholder menuerne blandt andet en masse fisk, nødder og fuldkornsprodukter.
Du spiser ikke produkter med mange kalorier og/eller fedtstoffer, når du er på denne diæt. Du spiser også mindre (rødt) kød og slik og drikker mindre sodavand og alkohol. Vigtigst af alt reducerer du dit indtag af natrium, salt, mættede fedtsyrer og transfedtsyrer.
Ifølge forfatterne kan man tabe sig, mens man er på DASH-kuren, ved at reducere antallet af kalorier, man spiser hver dag, eller ved at træne mere. Man kan reducere kalorieindtaget ved at reducere portionsstørrelserne på opskrifterne i bogen.
Du bør træne mindst 2,5 timer om ugen, men det anbefales, at du træner 5 timer om ugen, ifølge opfinderne af denne diæt.
Mindst 2,5 timers motion om ugen. Bedst ville være 5 timer om ugen.
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.