▼
Vær opmærksom: dette er kun målet med denne kur, ikke nødvendigvis resultatet. Resultaterne varierer fra person til person. Kontakt din læge eller diætist, før du starter denne (eller en anden) kur.
En crash-kur er en kur, hvor du indtager meget få kalorier om dagen. Målet er at tabe meget vægt på kort tid.
En officiel definition af en crash-kur findes egentlig ikke. Vi kan dog give en god beskrivelse. Det er en kur, der fokuserer på at spise meget færre kalorier end dit daglige kaloriebehov.
I gennemsnit har mænd brug for ca. 2500 kcal, og kvinder ca. 2000 kcal om dagen.
Dette tal repræsenterer det gennemsnitlige daglige kaloriebehov. Det er også muligt at kigge på det basale kaloriebehov: Basal Metabolic Rate (BMR). Dette er det antal kalorier, du har brug for pr. dag, hvis du ikke laver andet end at ligge ned hele dagen.
Normalt har en crash-kur et lavere kalorieindtag end BMR.
Du kan bruge denne side til at beregne din BMR. Det er dog vigtigt at bemærke, at din krop kan afvige fra de standarder, der anvendes i denne beregning.
Det er ikke helt klart, hvad der gør en kur til en crash-kur. Nogle gange betragtes en kur med maksimalt 800 kcal om dagen som en crash-kur, mens andre kilder siger, at en crash-kur er enhver kur med maksimalt 1400 kcal eller mindre om dagen, såsom 1200 kcal-kuren eller 1000 kcal-kuren.
En vigtig faktor er, at mennesker har forskellige daglige behov, fordi deres kroppe ikke er ens. En 1400 kcal-kur kan derfor være en crash-kur for en større person, mens 1400 kcal kan være tilstrækkeligt for en mindre person.
En crash-kur fokuserer på kortvarigt vægttab. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det meste af det hurtige vægttab under en crash-kur ikke er kropsfedt, men vand og glykogen.
Glykogen er en form for sukker, der lagres i dine muskler og i leveren. Det giver en hurtig energikilde, som bruges først, hvis dit kalorieindtag er for lavt. Ifølge Det Hollandske Diabetesfond kan dine muskler lagre 300-400 gram glykogen. Hvis du forbrænder en del eller det hele, vil kroppen gendanne dette så hurtigt som muligt.
Det samme gælder for vand. Hvis dit kalorieindtag er for lavt, kan mængden af vand, du holder på, blive reduceret, hvilket viser sig som vægttab. Dette kan i gennemsnit være 1 til 4 kilo vand.
Ud over nedbrydning af glykogen og tab af vand kan en crash-kur også føre til mangel på næringsstoffer. Det er derfor meget vigtigt at drøfte at følge en sådan kur med din (egen) læge eller en diætist.
Desuden kan en crash-kur sætte gang i muskelnedbrydning. Muskler kræver meget energi. Når du sænker dit daglige kalorieindtag i en længere periode, kan kroppen begynde at nedbryde muskler for at reducere det energibehov, der skal til for at opretholde dem. Kroppen tilpasser sig det nye kalorieindtag.
Dette har også konsekvenser, når du stopper med crash-kuren og øger dit daglige kalorieindtag. Da din krop nu kræver færre kalorier (fordi den har tilpasset sig), vil du lettere tage på igen, når du vender tilbage til de spisevaner, du havde før kuren.
Endelig er det godt at være klar over, at din krop vil forsøge at kompensere for de kalorier, den gik glip af, mens du var på crash-kuren. Du vil føle et større behov for at spise efter afslutningen af kuren.
Som du måske ved, findes der mange forskellige crash-kure. Og fordi det er svært at følge en crash-kur, findes der også mange strategier til at reducere kalorieindtaget.
Nedenfor beskriver vi 6 forskellige strategier med nogle eksempler på crash-kure, der anvender de nævnte strategier.
Denne første strategi er den enkleste. Du tæller kalorierne i alle produkter, du bruger, og så snart du når det maksimale antal tilladte kalorier, stopper du med at indtage produkter, der indeholder kalorier. Eksempler på sådanne kure er 1000 kalorie-kuren, Dr. Nowzaradan-kuren og 1200 kalorie-kuren.
Inden for denne strategi findes der et alternativ til at tælle kalorier, nemlig points-kuren. I stedet for at tælle kalorierne i produkterne tæller du de point, som de forskellige produkter får tildelt. Det ender med det samme, men kan være lettere at holde styr på.
Nogle crash-kure fokuserer på kun ét produkt. Dette er det primære (eller eneste) produkt, du må bruge gennem hele kuren. Disse kure kaldes mono-kure.
At begrænse kuren til kun ét produkt gør det meget nemmere at tælle kalorier. Der er heller ikke behov for at overveje, hvad du kan og ikke kan spise. Det kan dog være meget sværere at holde sig til denne strategi.
Eksempler på crash-kure, der anvender denne strategi, er citronkuren, vandmelonkuren, agurkekuren og æggekuren.
Et eksempel på en kur, der fokuserer på to produkter, er kartoffel- og yoghurtkuren.
Der findes crash-kure, der sælges under et bestemt mærke. Disse produkter har et fast kalorieindhold for at gøre det lettere at tælle.
Eksempler på sådanne kure er Body reset-kuren, Cambridge-kuren og Subway-kuren.
Denne strategi ligner meget strategi 3. Forskellen er, at du ikke kun bruger produkter fra ét mærke. Du kan følge forudbestemte menuer, hvor kalorieindholdet allerede er kendt. Dette gør det lettere at tælle.
Crash-kure, der anvender denne strategi, er Sonja Bakker-kuren, kålsuppekuren, hospital-kuren og Scarsdale-kuren.
En anden strategi til at reducere dit kalorieindtag er at springe hele måltider over. For eksempel kan du springe morgenmad over og derved faste mellem aftensmad og frokost.
Fast 800 er et eksempel på en crash-kur, der bruger en sådan strategi. Denne kur har et antal dage om ugen, hvor du faster og kraftigt reducerer kalorieindtaget. Denne strategi bruges også i 5:2-kuren.
Den sidste strategi er udelukkelse af produktkategorier. Denne kategori kan for eksempel være kulhydrater, og et eksempel på en crash-kur, der udelukker dem, er 17-dageskuren. I denne kur begrænser du kalorieindtaget til maks. 1200 kcal og fokuserer på at spise produkter, der indeholder fedt og proteiner, men ingen (eller meget få) kulhydrater.
Start ikke bare på en crash-kur (eller en anden kur). Kontakt først din diætist eller læge. Hvis du er overvægtig, bør du ligeledes kontakte din diætist eller læge.
Bevæg dig efter eget skøn
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.