▼
Vær opmærksom på: Dette er kun målet med denne diæt, ikke nødvendigvis dens resultat. Resultaterne varierer fra person til person. Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.
Banankuren kaldes også 'Morgenbanankuren' eller 'asa-banankuren' og blev skabt af Sumiko Watanabe.
Ideen bag banankuren er, at du spiser rå bananer om morgenen. Rådet er at spise 1 eller 2.
Du kan, hvis du vil, bytte bananerne ud med en anden slags frugt. Det er dog vigtigt, at du kun bruger én slags frugt.
Resten af dagen (til frokost og aftensmad) kan du selv bestemme, hvad du spiser. Der er dog et par begrænsninger, som nævnes senere. Aftensmaden skal også indtages før kl. 20:00 (ideelt set kl. 18:00).
Derudover anbefales det at vælge japansk mad til frokost og aftensmad (kosten har også sin oprindelse i Japan).
Du må kun spise snacks om eftermiddagen (omkring kl. 15.00). I nogle versioner af diæten kan det kun være banan. Andre versioner tillader mere.
Selvom du kan vælge, hvad du spiser til frokost og aftensmad, er der et par begrænsninger. Du må ikke spise desserter, og det anbefales ikke at indtage mejeriprodukter. I nogle varianter bør kød og raffineret sukker også undgås.
Hvad angår drikkevarer, må du kun drikke vand, ligesom i monohydreringsdiæten. Alkohol er kun tilladt i helt særlige tilfælde.
En vigtig tommelfingerregel i kosten er at stoppe med at spise, så snart du er 80% mæt. Dette gælder både for bananmorgenmaden og for de andre måltider.
Udover kostråd anbefaler banankuren også at sove godt og spise med omtanke. Frem for alt, få nok søvn og gå i seng før kl. 00:00.
Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.
Banankuren tilhører monokurene. Fordi du (næsten) kun drikker vand med banankuren, kan du sammenligne den med monohydreringskuren.
Bevæg dig efter eget skøn
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.