Vær opmærksom på: Dette er kun målet med denne diæt, ikke nødvendigvis dens resultat. Resultaterne varierer fra person til person. Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.
80/10/10-kuren blev skabt af Dr. Douglas Graham. Det er en vegansk kost, der fokuserer på rå fødevarer.
Med denne diæt består 80% af dit kalorieindtag af kulhydrater, 10% proteiner og 10% fedt. Kulhydraterne kommer hovedsageligt fra rå frugter og grøntsager. Fedtstofferne og proteinerne i kosten kommer fra plantebaserede produkter.
Frem for alt spiser du ikke forarbejdede fødevarer, raffinerede kornprodukter eller tilsat sukker.
Hvert måltid består altid kun af én type mad/produkt, for eksempel bananer, som du spiser meget af.
De fleste veganske og raw food-diæter får deres kalorier primært fra fedtstoffer, men i 80/10/10-diæten er dette kun 10%. Derfor skal du spise masser af frugt (mere end 20 stykker om dagen) og grøntsager hver dag med denne diæt.
Kosten indeholder lige (ikke) nok protein til at dække dine fysiske behov. På grund af dette er der en risiko for, at du mister muskelkraft.
Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt, især hvis du har diabetes. Med denne diæt får du ikke alle de næringsstoffer, du har brug for. Diæten indeholder en masse sukker, hvilket gør den ikke egnet til personer med diabetes.
Med denne diæt træner du konditionstræning hver dag og styrketræner 3 gange om ugen.
I bogen '80/10/10 diæten' kan du læse mere om denne diæt. Der findes også en kogebog.
Et eksempel på en anden vegansk diæt er Skinny bitch-diæten.
Konditionstræning hver dag og styrketræning 3 gange om ugen
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.