▼
Vær opmærksom på: Dette er kun målet med denne diæt, ikke nødvendigvis dens resultat. Resultaterne varierer fra person til person. Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.
Konceptet bag "Spis halvdelen"-kuren er meget simpelt: du spiser halvdelen af, hvad du normalt spiser. Derfor de simple varianter af navnet på denne kur: "spis halvdelen"-kuren, "halv måltidskuren" eller "bare spis halvdelen"-kuren.
Når du er på "Spis halvdelen"-kuren, spiser du halvdelen af hvert måltid og også af hver snack. Så du må ikke springe halvdelen af dine måltider over eller faste i en halv dag. Alle måltider eller snacks bør (mere eller mindre) være de samme som før du fulgte denne kur, med de samme produkter/ingredienser, men halvdelen.
Spiste du en skål yoghurt til morgenmad? Tag derefter en halv kop. Spiser du to skiver brød til frokost? Udelad den ene.
Ideen er, at du taber dig ved at spise mindre, mens du fortsætter med at spise de samme typer produkter (inklusive snacks).
Det er vigtigt at drikke nok vand. Andre drikkevarer, såsom sodavand eller alkoholholdige drikkevarer, bør halveres med denne diæt. Så hvis du normalt drikker to glas mælk, bør du udelade det ene. Hvis du stadig vil drikke nok, kan du erstatte dette glas mælk med et glas vand.
Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt. EDH-diæten er forskellig for alle, fordi folk spiser forskelligt. Afhængigt af hvor sundt du spiser, hvor fuldendt din kost er, og hvor meget du spiser, kan Spis halvt-diæten være en god idé eller ej. Så drøft først med din læge eller en diætist, om dette er tilfældet.
Eksempler på andre diæter, der fokuserer på portionsstørrelse, er Volumetrics-diæten, Smartsize Me og Dude-diæten.
Bevæg dig efter eget skøn
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.