▼
Vær opmærksom på: Dette er kun målet med denne diæt, ikke nødvendigvis dens resultat. Resultaterne varierer fra person til person. Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.
Denne diæt er baseret på det glykæmiske indeks (GI). Du spiser produkter med en lav (eller ingen) GI-værdi og undgår produkter med en høj GI-værdi. Målet er at undgå stigninger i dit blodsukkerniveau. Der findes flere diæter, der bruger det glykæmiske indeks. Tænk på Montignac-diæten, GI-diæten, lavkulhydratdiæten eller 4-timers kropsplanen. Disse diæter er alle meget ens.
Alle produkter, der indeholder kulhydrater, får en GI-værdi. Værdierne ligger mellem 0 og 100 og giver en indikation af, hvor meget de får blodsukkerniveauet til at stige. Indekset, der oprindeligt var beregnet til diabetikere, bruges nu også til adskillige diæter.
Et produkts GI-værdi påvirkes af typen af kulhydrat i produktet, produktets sammensætning (fedt og protein) og/eller den måde, måltidet tilberedes på. Modenheden af et stykke frugt kan for eksempel også være en faktor.
Et produkts GI-værdi angiver ikke nødvendigvis, om det er sundt eller ej. Et relativt usundt produkt, såsom en is, kan have en lav GI-værdi, mens en kogt kartoffel har en høj GI-værdi. Derudover siger værdien ikke noget om, hvor meget af produktet du indtager. At spise meget af et produkt med en lav GI-værdi kan stadig forårsage en stigning i dit blodsukkerniveau.
GI-værdien fortæller dig noget om produktet, men den er ikke relateret til, hvor meget du spiser af det. Dette er inkluderet i den glykæmiske belastning. Du ganger antallet af kulhydrater i produktet (baseret på, hvor meget du spiser) med produktets GI-værdi og dividerer det med 100:
Kulhydrater x GI-værdi /100.
Hvis resultatet er 10 eller lavere, har retten en lav glykæmisk belastning. Hvis den er 20 eller højere, har den en høj belastning.
Et godt eksempel er vandmelon. Vandmelon har en høj GI-værdi og er derfor på listen over produkter, du ikke må spise i lav-GI-diæten. En normal portion vandmelon har dog en lav glykæmisk belastning, fordi der er få kulhydrater i en normal portion. At spise en portion vandmelon vil derfor have mindre effekt på dit blodsukkerniveau end et produkt med mange kulhydrater.
På siden, hvor du kan slå GI-værdien op, kan du også beregne belastningen. Følg dette link for at komme dertil.
Fordi lav-GI-diæten ikke bruger den glykæmiske belastning, er det vanskeligt at afgøre, udelukkende med GI-værdier, om dit blodsukkerniveau vil toppe ved at indtage et produkt. Derudover siger GI-værdien intet om, hvor sundt et produkt er.
Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt, især hvis du har diabetes.
Der er skrevet adskillige bøger om denne diæt. Nedenfor er en kort liste med nogle eksempler.
Denne diæt minder meget om Montignac-diæten, GI-diæten og Slow Carb-diæten.
Bevæg dig efter eget skøn
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.