▼
Vær opmærksom på: Dette er kun målet med denne diæt, ikke nødvendigvis dens resultat. Resultaterne varierer fra person til person. Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.
Når du følger den glykæmiske belastningsdiæt, vælger du din mad og drikke baseret på den glykæmiske belastning, produkterne har. Ved at gøre det undgår du, ifølge opfinderne, at dit blodsukkerniveau stiger kraftigt (eller 'topper', så at sige). Ideen her er, at fordi produkter med en lav glykæmisk belastning får dit blodsukkerniveau til at stige langsommere og i længere tid, vil du være mindre tilbøjelig til at føle dig sulten og derfor spise mindre.
Hvis et produkt indeholder kulhydrater (tænk på sukkerarter, stivelse eller fibre), bør det have en glykæmisk indeksværdi (GI-værdi). GI-værdien angiver, i hvilken grad produktet får dit blodsukker til at stige, og er primært baseret på typen af kulhydrater i produktet.
Produktets sammensætning (udover kulhydrater) har også indflydelse på GI-værdien. Dette skyldes, at den delvist bestemmer, hvor hurtigt kulhydraterne kan absorberes. Tilberedningsmetoden, som f.eks. madlavning, bagning eller stegning, påvirker også denne værdi.
GI-værdien siger intet om, hvor sundt et produkt er. Den kan heller ikke forudsige, hvor meget dit blodsukkerniveau vil stige, da individuelle forskelle er meget store (f.eks. fordi din fordøjelse fungerer anderledes, hurtigere eller langsommere, end en andens).
Udover GI-værdien er det vigtigt, hvor meget du spiser af et produkt. Det er her, den glykæmiske belastningsværdi, GL-værdien, kommer i spil. Denne værdi tager højde for, hvor mange kulhydrater du i sidste ende indtager.
GL-værdien bestemmes ved at gange antallet af kulhydrater i et produkt (eller pr. 100 g portion, for eksempel) med GI-værdien og dividere den med 100. Altså: Kulhydratantal x GI-værdi / 100.
En GL-værdi på 10 eller lavere betragtes som en lav belastning, mens en værdi på 20 eller højere betragtes som en høj belastning. Så at spise en ret med en høj GL-værdi vil få dit blodsukker til at stige mere end en ret med en lav GL-værdi.
Hvis du følger den glykæmiske belastningsdiæt, holder du kun øje med kulhydraterne i produkterne. Du tager for eksempel ikke højde for proteiner eller fedtstoffer. Desuden siger GL-værdien ikke noget om, hvor sundt et produkt er.
Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt, især hvis du har diabetes.
Der er skrevet adskillige bøger om denne diæt. Her er nogle eksempler:
Eksempler på andre diæter, der bruger det glykæmiske indeks, er Montignac-diæten og GI-diæten.
Bevæg dig efter eget skøn
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.