danish
dutch english german french spanish portuguese italian swedish

Balancedag

Mål: at forhindre dig i at tage på i vægt

Vær opmærksom på: Dette er kun målet med denne diæt, ikke nødvendigvis dens resultat. Resultaterne varierer fra person til person. Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.

Saldodag

Balancedagen blev opfundet af det hollandske ernæringscenter. For alle andre dage, se disken med 5. En balancedag er en dag, hvor du kompenserer for, hvad du spiste eller drak for meget dagen før.

Hvorfor en balancedag?

Formålet med en balancedag er at hjælpe dig med at undgå at tage på i vægt (f.eks. fordi du spiste en pose chips dagen før). Målet er at holde dit kalorieindtag i balance.

Færre kalorier

Rådet her er at spise og drikke færre kalorier end normalt. Sådan kompenserer du for, hvad du spiste eller drak for mange kalorier dagen før. For eksempel, spis en morgenmad på 200-350 kalorier, en frokost på 350-600 kalorier og en aftensmad på 375-750 kalorier.

Spis sundt

Spis masser af frugt og grøntsager på din balancedag. Sørg for at få en god dosis vitaminer og mineraler. Spis eller drik frem for alt færre (eller ingen) fedtholdige produkter eller produkter med tilsat sukker.

Øvelse

På din balancedag kan du også vælge at forbrænde de ekstra kalorier ved at træne mere end normalt. For eksempel kan du lave 20 minutters intensiv interval-cardiotræning.

Vær opmærksom

Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt, især hvis du har diabetes.

Mål

  • Deltid
  • Mindre sukker
  • Mindre fedt
  • Spiser sundere

Bevægelse

(Eksempel) Intensiv interval cardio i 20 minutter

Reaktioner (0)
Tilføj reaktion

Diætister

Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.

Generelle advarsler

Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.

Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.

Spiseforstyrrelser

Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.