▼
Vær opmærksom: dette er kun målet med denne diæt, ikke nødvendigvis resultatet. Resultater varierer fra person til person. Kontakt din læge eller diætist, før du starter på denne (eller en anden) diæt.
Tusind-kalorie diæten er en diæt, hvor du ikke må indtage mere end 1000 kalorier om dagen.
Det er en meget lav-kalorie diæt og falder derfor i kategorien af crashdiæter. Med 1000 kalorier om dagen er dette meget mindre end "normalt".
På grund af det lave daglige kalorieindtag anbefales det ikke at følge denne diæt i længere end 1-2 uger. Bemærk, at i en lignende diæt, 1200-kalorie diæten, anbefales det ikke at følge den i længere end en uge.
Diskutér med din læge eller diætist, hvilken periode der passer dig, hvis diæten overhovedet er egnet.
Ideen bag 1000-kalorie diæten er, at du indtager færre kalorier, end du forbrænder pr. dag. Dette burde få dig til at tabe dig.
1000-kalorie diæten har ingen fastlagt menu. Du kan selv bestemme, hvad du vil spise, så længe du ikke overskrider 1000 kalorier om dagen.
Der er dog nogle generelle tips til at sammensætte din egen menu.
Da antallet af kalorier, du må indtage, er meget lavt, anbefales det primært at vælge sunde og næringsrige produkter samt produkter, der giver en mæthedsfornemmelse.
Produkter med hurtige kulhydrater (sukker) bør undgås, f.eks. hvid ris eller småkager.
Produkter, der hjælper dig til at føle dig mæt, er proteinrige og fiberrige produkter. Derudover anbefales det at vælge frugt, grøntsager og produkter, der indeholder sunde fedtstoffer (såsom olivenolie eller nødder).
For at undgå hurtigt at nå 1000 kalorier hjælper det at vælge frugt eller grøntsager, der er relativt lave i kalorier, men stadig næringsrige. Broccoli (en bladgrøntsag) er et godt eksempel på en grøntsag, der er relativt lav i kalorier: ca. 34 kalorier pr. 100 gram.
Ud over rådet om at drikke nok vand nævnes det, at vand hjælper dig til at føle dig mæt. Bemærk, at vand ikke indeholder kalorier.
Selvom 1000-kalorie diæten giver dig mulighed for selv at bestemme, hvad du spiser, tilbyder flere hjemmesider eksempelmenuer. Nogle af dem beskrives herunder.
Leukafvallen.nl, en hollandsk hjemmeside, giver et eksempel på en menu til denne diæt. Dette eksempel viser ikke, hvor mange kalorier produkterne indeholder. Derfor er det uklart, om produkterne tilsammen indeholder mere eller mindre end tusind kalorier.
I dette eksempel spiser du til morgenmad 2 fuldkornssandwich eller frugt med 2 æg (kogt eller stegt). Du drikker vand, te eller kaffe (uden sukker eller mælk).
Til frokost kan du vælge mellem kyllingesuppe eller grøntsagssuppe, en skål fedtfattig yoghurt, en lille grøntsagssalat eller salat med tun, eventuelt med lidt fuldkornspasta.
Du må også drikke 2 light-drikke eller vand.
Til aftensmad må du få en portion kyllingebryst (stegt eller kogt) eller et stykke hvid fisk (dampet eller grillet), en skål grøntsagssalat eller rå grøntsager og 3 skeer kogte bælgfrugter. Derudover drikker du vand. Bananer er tilladt som snacks.
Eksempeldage for tusind-kalorie diæten: eksemplet fra mens-en-gezondheid.info
Et andet eksempel gives på den hollandske hjemmeside mens-en-gezondheid.info. Denne gang vises kalorierne.
Til morgenmad spiser du en fuldkornssandwich med fedtfattig margarine og peanutbutter. Du må også drikke vand, kaffe eller te (uden sukker eller mælk).
Til frokost spiser du 2 skiver fuldkornsbrød med 20+ ost og skummetmælk. Til aftensmad nævnes muligheder som grillet laks, bladgrøntsager og brune ris eller fuldkornspasta.
Som snacks kan du tage fedtfattig kvark/yoghurt eller mandariner. Fedtfattig mælk kan vælges som drik.
I dette eksempel fra den hollandske hjemmeside happyhealthy.nl vælger du at springe morgenmad eller frokost over (varierer hver dag), så du kun har to måltider om dagen.
Muligheder for morgenmad er: Avocadosmoothie, havregrød med frugt, slowjuice og en quinoapandekage med dadler og valnødder.
Muligheder for frokost er: æblesalat, wrap med hakket kød, salatwrap med laks, avocado med bønnespirer og "bouncer" med grøntsager.
Til aftensmad kan følgende muligheder findes i eksempelmenuen: tofusalat med kalkunbryst, bøf med sød kartoffel, braiseret porre med kylling og tunfilet med dampede grøntsager.
En vigtig del af denne diæt er, at du holder styr på, hvor mange kalorier du indtager. Du skal bruge tid på at tælle og beregne antallet af kalorier. Du kan bruge en app til dette for at gøre det lidt lettere. En kendt app til dette er Fatsecret.
Mens 1000-kalorie diæten lader dig bestemme, hvad du spiser (med nogle råd om valg), findes der forskellige andre diæter, der fastlægger, hvad du skal spise, og som er baseret på 1000 kalorier om dagen.
40-points diæten er baseret på point i stedet for kalorier. Hvert produkt tildeles et antal point, og du må ikke indtage mere end 40 point pr. dag. 40 point svarer til ca. 1000 kalorier.
Optavia diæten er en diæt, hvor du bruger måltidserstatninger og veksler disse med såkaldte "Lean and Green"-måltider. Optavia diæten består af forskellige programmer, hvoraf det første (Optimal weight 5&1) er baseret på 1000 kalorier om dagen.
Af Sonja Bakker diæten er der udgivet mange forskellige bøger, som bruger ugeplaner, du kan følge. I de første bøger er disse ugeplaner baseret på 800-1000 kalorier om dagen.
En anden diæt, der er baseret på 1000 kalorier om dagen (eller mindre), er kålsuppe diæten. I denne diæt spiser du primært kålsuppe, og der gives en ugeplan, der beskriver, hvad du kan spise på hvilke dage.
Babymadsdiæten har også et maksimalt kalorieindtag på 1000. I dette tilfælde må der kun indtages babymad.
Eksempler på diæter, der har et maksimum på 1000 kalorier i et par dage, er 3-dages diætplanen og Sirtfood-diæten. Den første af disse varer i alt 3 dage. I Sirtfood-diæten gælder maksimum kun i den første del af den første fase.
Efter at have fulgt 1000-kalorie diæten anbefales det at indføre et "normalt" sundt spise-mønster. Dette for at forhindre, at du hurtigt tager den tabte vægt på igen.
Kontakt din læge eller diætist, før du starter på denne (eller en anden) diæt. En lav-kalorie diæt som denne kan føre til uønskede virkninger, såsom stort muskel
Bevæg dig efter eget skøn
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.