▼
Vær opmærksom på: Dette er kun målet med denne diæt, ikke nødvendigvis dens resultat. Resultaterne varierer fra person til person. Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt.
Eliminationskuren er en metode til at opdage, om bestemte symptomer er forårsaget af fødevarer. Dette gør man ved at fjerne mange produkter fra sin kost og observere, om symptomerne forsvinder. Hvis det er tilfældet, efterfølges eliminationskuren ofte af en provokationskur, hvor produkterne genintroduceres.
Når man følger en eliminationsdiæt, undgår man alle fødevarer, der potentielt kan forårsage helbredsproblemer. Dette udvalg af produkter er stort, hvilket kan gøre det meget vanskeligt at følge en eliminationsdiæt. Derfor anbefales det at følge en eliminationsdiæt under opsyn af en professionel, for eksempel en diætist.
Normalt varer kuren omkring 2-6 uger. Afhængigt af varianten eller din situation kan dette dog være kortere eller længere.
Eliminationsdiæten bruges til forskellige klager eller medicinske indikationer. For eksempel kan den bruges til at opdage fødevareallergier. Tre eksempler på andre typer klager/indikationer, hvor eliminationsdiæten anvendes, er:
Ved ADHD kan eliminationsdiæten bruges til at undersøge, om symptomer som koncentrationsproblemer og manglende evne til at kontrollere impulser (delvist) skyldes mad. Et eksempel på en sådan eliminationsdiæt er RED-diæten. Denne diæt er specifikt rettet mod børn med ADHD.
Ved mistanke om cøliaki kan man beslutte at udelukke gluten. Hvis gluten faktisk forårsager generne, kan man følge en glutenfri diæt.
Personer med tarmproblemer kan bruge en eliminationsdiæt til at undersøge indflydelsen af bestemte typer kulhydrater på tarmene. Eksempler på sådanne eliminationsdiæter er GAPS-diæten og FODMAP-diæten.
Et andet eksempel på en eliminationsdiæt mod tarmproblemer er AIP-diæten, som specifikt er rettet mod autoimmune sygdomme, herunder Crohns sygdom.
Typiske produkter, der ofte fjernes fra din kost, er mejeriprodukter, sojaprodukter, hvedeprodukter, produkter med gluten, fisk og skaldyr, citrusfrugter, skaldyr og nødder. Auberginer, tomater, kartofler, æg, majs og svinekød er også blandt de produkter, der ofte fjernes.
Hvad der er tilladt, varierer fra kur til kur. Normalt er kød, fisk, grøntsager og frugt tilladt. Derudover kan du drikke vand og (normalt) te.
Hvis eliminationskuren har hjulpet med dine klager/symptomer, efterfølges den ofte af en provokationskur, også kaldet reintroduktionsfasen (som følger efter eliminationsfasen) eller (mad)provokationstesten.
Under provokationsdiæten (eller genoptagelsesfasen) genoptager du de eliminerede produkter i din kost for at finde ud af, hvilke af disse produkter der fører til generne.
Rådfør dig med din læge eller diætist, før du starter denne (eller nogen anden) diæt. Eliminationsdiæten kan være farlig for dig, for eksempel på grund af ernæringsmangler, der kan opstå.
Du kan finde adskillige bøger om eliminationskuren. For eksempel Eliminationskuren, Eliminationskuren og IBS Eliminationskuren og Kogebogen.
Eksempler på eliminationsdiæter, der er anført på denne hjemmeside, er GAPS-diæten, AIP-diæten, FODMAP-diæten og RED-diæten.
Bevæg dig efter eget skøn
Med professionel hjælp fra en diætist burde det være lettere at nå dine mål. Kontakt venligst en diætist i dit område eller tal med en læge, før du starter en kur.
Vær opmærksom på, at de fleste diæter ikke har et videnskabeligt grundlag.
Rådfør dig med din læge eller diætist, inden du starter en diæt, især hvis du har en kronisk sygdom som diabetes, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme eller nyresygdomme.
Hvis du tror, du har en spiseforstyrrelse (som anoreksi eller bulimi), er det vigtigt at søge professionel hjælp. Kontakt din (hus)læge eller find hjælp et andet sted. Her finder du en liste over flere hjemmesider, der kan tilbyde (online) hjælp. Disse sider giver også information til folk, der kender en person med en spiseforstyrrelse.